Medlemsmøde i IF Jarl Arden, Fodbold
Lørdag den 26. august 2023 kl. 13.00 i teltet på banerne. Medlemsmødet afholdes i forlængelse af vores åbent hus i klubben.
Dagsorden:
- Valg af medlemmer til udvalget
Vi mangler nogen til at hjælpe til med udvalgsarbejde. Der er altid brug for frivillige, der vil “arbejde” både for vores børne-, ungdoms- og seniorfodbold!
I løbet af dagen (kl. 10.00 til 13.00) er der åbent hus i klubben, hvor man kan prøve vores idrætsgrene af.
Fodbold vil være at finde på banerne, hvor du kan komme og få en snak, komme med ideer til “Ideboksen” og skrive dig på vores frivilligliste “hvad kan jeg hjælpe med”.
Der vil være fodbold og leg med fodbold på banerne samt vores u16 drenge vil sælge kaffe og kage (overskuddet går til deres fodboldtur til Italien i efteråret).
Vel mødt både til åbent hus og medlemsmødet.
/Fodboldudvalget
Velkommen til Fodboldafdelingen
IF Jarl Ardens fodboldafdeling er en breddeklub, hvor succes måles på menneskelig og sportslig udvikling. Hos os er alle velkommen uanset alder, køn og etnisk baggrund. Der er og skal være plads til os alle, og hos os er vi alle på samme hold (også når vi spiller mod hinanden). Vi udviser respekt for hinanden, vores modstandere og dommere samt taler ordenligt til og med hinanden.
Det skal være sjovt at spille fodbold, og vi ønsker at skabe trygge rammer, hvor der er plads til leg, at lave fejl, kammeratskab og personlig udvikling.
Vi spiller på banerne bag ved Arden Hallerne hele året, og i efteråret og om vinteren tilbyder vi også indendørsfodbold i Arden Hallerne.
Er du pigespiller, så samarbejder vi med Fyrkat Q fra U11. Fyrkat Q er et pigefodboldsamarbejde i Mariagerfjord Kommune mellem fodboldklubberne Jarl Arden, Hobro IK, Mariager IK og Valsgård IF. Ønsker du mere info herom kontakt da gerne Erik Christensen på 28 51 24 70 eller erikchristensen1954@gmail.com
Vi sætter stor pris på al den hjælp vi kan få, og afdelingen bliver 100% drevet af frivillige kræfter – herunder stor forældreopbakning. Skulle du have lyst og tid til give en hjælpende hånd med stort eller småt, så hører vi meget gerne fra dig.
Følg gerne med og bliv en del af fællesskabet på Facebook IF Jarl Arden - Fodboldafdelingen og Instagram jarlarden_ fodbold
Ved spørgsmål, gode idéer eller andet så kontakt endelig også meget gerne fodboldudvalget - jarlardenfodbold@gmail.com
/Fodboldudvalget, IF Jarl Arden

