Hvarrevej 6 | 9510 Arden | Tlf. 21 47 60 21
VEDTÆGTER FOR
IDRÆTSFORENINGEN ”JARL”,
ARDEN
STIFTET DEN 04.08.1902
1. Foreningens navn er
Idrætsforeningen ”Jarl”, Arden. Dens hjemsted er Mariagerfjord Kommune.
1. Foreningens formål er at
fremme sporten og sammenholdet blandt byens og egnens folk.
1.
Foreningen er tilsluttet DIF via specialforbund og DGI.
1. Som aktive medlemmer kan
optages børn og voksne, når de vedkender sig nærværende vedtægter. Som passive
medlemmer kan optages enhver, når de vedkender sig nærværende vedtægter.
2. Bestyrelsen kan udelukke et
medlem, når der findes grund dertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen
på førstkommende generalforsamling.
1. Foreningen ledes af en
bestyrelse på 5 personer, som er højeste myndighed mellem 2 generalforsamlinger.
Bestyrelsesmedlemmer må ikke være medlem i de sportslige udvalg. Bestyrelsen
samt formændene for de sportslige udvalg udgør foreningens ledelse.
2. Formanden vælges på
generalforsamlingen for 2 år ad gangen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges
på generalforsamlingen for 2 år ad gangen, således at der hvert år afgår 2
medlemmer. Udvalgsformændene godkendes på førstkommende generalforsamling. Der
vælges en suppleant til bestyrelsen ved hver generalforsamling. Der vælges 2
revisorer for 2 år ad gangen, således at der hvert år afgår 1 revisor. Der
vælges 1 revisorsuppleant ved hver generalforsamling.
3. Bestyrelsen skal sikre sig,
at der ved varslet møde blandt nedennævnte udvalgs egne medlemmer er valgt:
a) i september måned: Udvalget for fodbold bestående af 5
medlemmer
b) i februar måned: Udvalget for håndbold bestående af 5
medlemmer
c) i marts måned: Udvalget for badminton bestående af 5 medlemmer
d) i april måned: Udvalget for svømning bestående af 5 medlemmer
Bestyrelsen kan, hvis den finder det nødvendigt, nedsætte andre udvalg og
dispensere fra antallet af udvalgsmedlemmer. Udvalgsmedlemmerne vælges for to
år ad gangen, således at 2 er på valg i lige årstal og 3 på valg i ulige
årstal. Til hvert udvalg vælges en suppleant for et år ad gangen.
Udvalgene vælger selv formand og øvrig konstituering. Udvalgene er ansvarlige
overfor bestyrelsen.
Annoncering af medlemsmødet på klubbens hjemmeside samt eventuelt andet medie
med højst 4 ugers og mindst 2 ugers varsel.
4. Valgbar til såvel bestyrelse
som udvalg er ethvert medlem, der er fyldt 16 år.
1. Bestyrelsen konstituerer sig
senest 14 dage efter generalforsamlingen. Der vælges en næstformand, en
sportslig leder, en sekretær og en kasserer. Bestyrelsen fastsætter selv sin
forretningsgang. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens
medlemmer er tilstede. Formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer kan til enhver
tid indkalde til ekstraordinært bestyrelsesmøde. I tilfælde af formandens
fravær leder næstformanden mødet. Over bestyrelsens møder føres der en
protokol, der godkendes af mødedeltagerne senest næste møde.
1. Foreningen tegnes ved
underskrift af formanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom
samt ved optagelse af lån af den samlede bestyrelse.
1. Medlemskontingent fastsættes
af bestyrelsen.
2. Restance i en idrætsgren
medfører udelukkelse i idrætsforeningens øvrige idrætsgrene.
1. Foreningens regnskabsår går
fra den 1. januar til den 31. december.
1. Foreningens medlemmer og
bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede
forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens respektive formue.
2. Foreningens medlemmer har
ikke nogen økonomisk forpligtelse overfor foreningen udover betaling af
kontingentet.
3. Foreningens medlemmer har
ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
1. Medlemmerne er foreningens
øverste myndighed og udøver denne myndighed gennem generalforsamlingen, der
afholdes hvert år senest den 15. februar og annonceres på klubbens hjemmeside
og eventuelt andet medie med angivelse af dagsorden med højst 4 ugers og mindst
2 ugers varsel.
2. Forslag, der ønskes forelagt
på generalforsamlingen, skal være formanden skriftligt i hænde senest en uge
før generalforsamlingen.
3. Forslag om
vedtægtsændringer, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal
være formanden skriftligt i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.
4. Fremmødte medlemmer, der er
fyldt 16 år, har stemmeret. Endvidere har fremmødte forældre eller værger til
aktive medlemmer under 16 år ligeledes stemmeret med en stemme pr. medlem, dog
maksimalt en stemme pr. fremmødt.
5. Ved valg af ikke
tilstedeværende kandidater skal skriftligt tilsagn fra disse foreligge.
6. På generalforsamlingen
afgøres alle sager ved almindeligt stemmeflertal (over halvdelen), dog kræves
til udelukkelse af et medlem samt til ændring af disse vedtægter mindst 2/3 af
de afgivne stemmer for forslaget. Skriftlig afstemning skal efter ønske
foretages.
7. Der føres protokol over
vedtagne beslutninger.
1. Valg af dirigent (Der ikke
må være medlem af bestyrelsen).
2. Aflæggelse af bestyrelsens
årsberetning til godkendelse.
3. Aflæggelse af de sportslige
udvalgs årsberetninger til godkendelse.
4. Fremlæggelse af
årsregnskabet med påtegning af foreningens revisorer til godkendelse.
5. Fremlæggelse af budget for
det kommende regnskabsår til godkendelse.
6. Fremlæggelse af
årsregnskabet for Jarl Ardens Fond til orientering.
7. Behandling af indkomne
forslag.
8. Valg af medlemmer til
bestyrelsen for en to-årig periode:
A. Formand (på ulige årstal).
B. 2 medlemmer (på ulige årstal).
C. 2 medlemmer (på lige årstal).
D. Suppleant.
9. Godkendelse af
udvalgsformænd til ledelsen.
10. Valg af revisorer.
A. 1 revisor (på ulige årstal).
1 revisor (på lige årstal).
B. Suppleant.
11. Valg af tre medlemmer til
Jarl Ardens Fond (hvert år).
12. Valg af to medlemmer til
Arden-Hallens forretningsudvalg:
A. 1 medlem (på ulige årstal).
1 medlem (på lige årstal).
B. 1 suppleant.
13. Valg af et medlem til Jarl’s
Venners bestyrelse (hvert år).
14. Eventuelt
1. Ekstraordinær
generalforsamling skal afholdes, når et flertal af bestyrelsen finder det
fornødent, eller når mindst ¼ af de stemmeberettigede medlemmer jfr. paragraf
11 stk. 4 stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet
herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling
– dog med angivelse af dagsorden.
1. Foreningen kan kun opløses,
når 2/3 af de stemmeberettigede deltagere på to på hinanden følgende
ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor (se indkaldelse paragraf 13).
Ved foreningens ophør overføres eventuelle midler til Jarl Ardens Fond.
Således vedtaget den 2. februar 2018, Erik Østergaard, dirigent