Få årsberetning for håndboldafd. som pdf.fil - årsberetning håndboldafd.
------------------------------------------------------------------------------
Årsberetning for håndbold 2009.

 

Vores herrehold ligger med rigtig gode muligheder for at rykke op i serie 2.

Der er stor tilslutning til vores damehold.

I ungdomsafdelingen har vi hold i alle rækker for både drenge og piger undtagen de 2 U-16 rækker.

 

Til denne sæson har vi haft meget svært ved at finde nye frivillige, således har vi været en for lidt i udvalget, og da mange af vores trænere stoppede, kunne vi ikke få nogle nye voksne til at hjælpe med at træne, men heldigvis har nogle unge trænere påtaget sig opgaven med at få børnene til at spille, samtidig er forældrene blevet inddraget mere omkring de yngste hold, hvor de fungerer som støtte for vore unge trænere.

 

Vi har igen været med til at arrangere loppemarked, julekalenderne har sat rekordindtjening efter en stor indsats især af Anette Nørgård. Til gengæld er udbringning af telefonbøger indstillet, da der ikke længere var sammenhæng mellem arbejdsbyrde og indtjening.

 

Tornby cup var i september stedet, hvor Jarls ungdomsspillere var til stævne.

 

2009 blev året, hvor der kom mulighed for at spille strandhåndbold, da der blev etableret en sandbane nedenfor hallen.

 

Sluttelig en tak til alle vore spillere, deres forældre, til vores trænere og holdledere, til vores hovedsponsor Spar Nord og øvrige sponsorer.

Også en tak til hovedbestyrelsen og øvrige udvalg, samt vore trofaste hjælpere i afdelingen.

 

håndboldudvalget