Få årsberetning for svømmeafdeling som pdf.fil - årsberetning svømmeafd.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Årsberetning for svømmeafdelingen, I.F. Jarl Arden 2009/2010.
Svømmeafdelingen har ca. 600 aktive medlemmer fordelt på mange forskellige hold lige fra babysvømning, vandaerobic, voksenundervisning, talent- og konkurrencehold til undervandsrugby.
Sæsonen 2009/2010 har indtil videre budt på mange spændende aktiviteter.
Sæsonen startede i september, hvor der er rift om pladserne på alle holdene. Tilslutningen er stor, så derfor kan det godt virke lidt uoverskueligt – set udefra, men alle vores instruktører har kontrol over hver deres hold.
Der har været en stor udskiftning af træner på undervisningsholdene, da de fleste af de unge trænere er videre med uddannelse eller skoleophold andre steder. Der er kommet nye kræfter til, men de har løftet opgaven fint. Et par af dem har allerede været på hjælpetræner kursus.
I løbet af året afholdes flere aktiviteter. Når vi har svømmet hen til jul, afslutter vi med gløgg og æbleskiver i svømmehallen. Alle aktive svømmer inviteres sammen med søskende og forældre til juleafslutning i svømmehallen. Julemanden dukker op, det er altid en succes, og han god må smides i vandet.
Hvert år har vi traditionen tro en tur til Skansebadet i Nørresundby, hvor alle Jarls medlemmer er inviteret med (mod billig betaling). I år er det i februar måned. Vi mødes til en hyggelig dag, hvor vi benytter os af Skansebades forskellige dejlige aktiviteter, og slutter af efter mange timer med en gang aftensmad og hygge. I forbindelse med Skansebades turen har klubbens TK-hold haft træningsweekend, svømmerne tager af sted lørdag, overnatter til søndag og slutter sig til resten af Jarl i løbet af dagen.
Der er stor aktivitet på TK-holdet. Marc Kræmer er vores ”cheftræner”. Mads Jakobsen er blevet træner for TK-holdet. Mads har afløst Lis Nielsen, som nu fungerer som holdleder. Sammen er de et godt team. Marc kommer fra en anden ”svømmekultur” end vi tidligere har haft i Arden, nemlig Aalborg. Efter en lidt smal trup efter sidste år, hvor flere af de store konkurrencesvømmer er stoppet grundet videre uddannelse og andet, er vi nu ”på banen” igen. Vi har fået mange nye talentsvømmere op, det lover godt. Flere af de helt unge har allerede svømmet sig til medaljer. Stævnerne hvor medaljerne svømmes ind er primært i Himmerlandsturneringen. Der afholdes i løbet af året 4 stk. Svømmeklubberne skiftes til at afholde stævne, hvert andet år. I år – 25. april er det igen vores tur. Svømmerne deltager også ved andre stævner. Her er det konkurrenceholdet der deltager, turneringerne er ofte henover en weekend, så der overnattes hver gang. De har været med til Thisted Cup og Aalborg Cup. Det er blevet til medaljer til Jarl – hver gang, så vi kan blande os med de større klubber.
Af flere stævner kan nævnes Landsstævne under DGI og Landsdelsmesterskaberne, hvor man forinden skal have kvalificeret sig ved et udtagelsesstævne for at kunne deltage i vandet. LM er i år i Ikast i weekenden 12. – 13. og 14. april. Vi har en del svømmer med, 9 stk. (Vi har aldrig før haft så mange kvalificerede svømmer med). Der bliver arrangeret bus sammen med en del andre klubber fra DGI, så svømmerne har efterhånden også et godt sammenhold på tværs. Èn enkelt svømmer skal til Jysk/fynsk mesterskab i år. (Lenette). Hun har kvalificeret sig i 50 m. fri. Mesterskaberne svømmes i Herning i samme weekend, så med lidt vilje og kørsel, når hun begge dele.
For de helt nye talentsvømmerne er der 3 stævner om året, hvor de kan ”snuse” lidt til stævnedagene og konkurrencedelen i svømning.
Et par af konkurrencesvømmerne svømmer med i Aalborg én gang om ugen. (Anne og Lenette) Det har udviklet dem yderligere. De er blevet klar over, hvor meget der skal trænes, hvis man skal være med fremme.
Vi har haft overnatningsweekend i svømmehallen, hvor svømmerne fra TK-holdet først trænede, efter et forældremøde og aftensmaden hyggede svømmerne sig. Arrangementet var en succes, som vi helt sikkert skal have igen i år!!
Ligeledes er det blevet en stor succes for mange, at holde fødselsdag i svømmehallen, det er ikke kun ”vores egne” fra byen, men også fra nabobyer.
En anden succes historie fra vores afdeling er vores undervandsrugby hold. Da undervandsrugbyholdet for snart 5 år siden startede, var der måske ingen/eller kun få, der troede, at vi ville have 4 spillere med i bruttotruppen på U21 Landsholdet. Undervandsrugbyholdene træner én gang om ugen. Drengene bliver trænet af Lars Jakobsen og Jens Dorff.Vi har sagt farvel til Lars Nielsen, som har valgt at holde pause. På holdet er der ca. 12-15 udøvere. Vi har et rigtig godt samarbejde med Hadsund dykkerklub, så de mest ivrige får trænet op til 4 gange om ugen. Hele 4 af drengespillerne, Mads, Jacob, Andreas og George er med i bruttotruppen på U21 Landsholdet. Da holdet til EM i Norge var udtaget havde vi, fra Jarl, 2 spillere med – Andreas Wielandt og George Work. De drog af sted til EM i Norge 19. november 2009, hvorfra de kom hjem med en FLOT bronzemedalje. ET STORT TILLYKKE TIL DEM. Endnu et tillykke til George, som endda blev årets ROOKI (årets nybegynder på Landsholdet). LAD OS KLAPPE AF DEM.
Netop i dag (5. feb.) er vores unge talenter taget til Kalundborg for at mødes med resten af Landsholdet til landsholdssamling. Det bliver en utrolig hård træningsweekend, som bliver afsluttet med kamp mod hold fra elitedivisionen i Danmark.
Når året er ved at takke af holder vi afslutning for trænere og ledere i december måned, hvor vi mødes til en gang sjov i hallen/svømmehallen. Et socialt arrangement, hvor vi hygger og slutter af med pizza.
Jeg vil slutte med at fortælle lidt om bestyrelsen:
Vi har i bestyrelsen haft udskiftning på flere poster. Blandt andet har Allan Alberg, valgt at trække sig fra formandsposten (midt i en periode), i stedet er jeg blevet formand. Vi er i alt 5 bestyrelsesmedlemmer, der får matchet en travl hverdag med et frivilligt stykke arbejde. Med fælles hjælp, og opbakning fra trænere og leder, får vi svømmeafdelingen til at fungere - fint.
For svømmeafdelingen venter der flere udfordringer i løbet af året. Blandt andet økonomien! - i en lille klub, der efterhånden har fået flere svømmer ”med fremme”, det er naturligvis forbundet med flere udgifter . Men det er en udfordring - og den tager vi….. En anden stor opgave er at få uddannet flere officials, men vi har allerede nogle forældre der har meldt sig, så det skal nok komme.
Til sidst vil jeg gerne takke medlemmer af bestyrelsen, forældre, sponsorer, trænerer og holdleder samt øvrige frivillige der yder et stort stykke arbejde. Også en tak til dem, som hjalp med ved loppemarkedet i august måned.
UDEN DEM VAR DER INGEN SVØMMEAFDELING.
TAK.








