Velkommen til arrangementudvalgets sider
Arrangementsudvalget er et udvalg under idrætsforeningen Jarl, Arden. Udvalget planlægger og sørger for gennemførelsen af diskoteker i Arden-Hallen. Overskuddet ved diskotekerne anvendes til driften af idrætsforeningen Jarl, Arden.
 
For at det kan lade sig gøre at gennemføre disse diskoteker, er det nødvendig med frivillig arbejdskraft. Disse frivillige hjælpere er særdeles synlige i hallen, og er også behjælpelige med råd og anden hjælp til de unge mennesker.
 
Udenfor Arden-Hallen er Natteravnene klar til at hjælpe de unge, hvis de har brug for dette. Hver tirsdag efter diskotekerne er afholdt, mødes repræsentanter for Natteravnene i Arden og Arrangementsudvalget til en evaluering af selve forløbet omkring diskotekerne.
 
I april 2002 indgik halfestarrangører og Hobro politi aftale om afvikling af halfester mv. Afskrift af aftalen kan læses under menupunktet "Politiaftale".
 
Hvis du har lyst til at hjælpe med afviklingen af disse arrangementer, er du velkommen til at kontakte udvalget.