| Trimafdelingen | ||
|
Fyrkatløbet 9. juni 2011 ![]() | ||
|
Lidt om os Her i vinterhalvåret kan man møde en flok løbere med gule veste rundt i og omkring Arden by, hvor vejret ellers nok kunne friste til indendørs aktiviteter. Det er Jarl Ardens løbere, der hver mandag og onsdag kl. 17.00 starter ud fra byens idrætshal – uanset vejret. Men det, at de andre løbere står og venter, gør at man kommer afsted på trods af vejret. Om lørdagen mødes vi året rundt på Stabelpladsen kl. 8.30, dog mødes vi den 1. lørdag i hver måned eventuelt et andet, forud aftalt sted for at starte løbetræningen ud derfra. Så snart lyset og vejret tillader det i foråret, lægger vi igen al løbetræningen ud i skoven. Trim starter hvert forår løbeskole op for interesserede nybegyndere eller let øvede. Det annonceres forud i Rold Skov bladet. Af andre væsentlige aktiviteter kan nævnes, at Trim-gruppen i fællesskab arrangerer det årlige Byløb i Arden, ligesom vi er medarrangør af Mariager Fjord Rundt-løbet, der starter ud fra Hobro. Klubben lægger også vægt på det sociale, hvor vi fx har grillet i skoven eller lignende efter løbeturen. Af og til tager løberne på en fælles tur til et løb, f.eks. Fyrkatløbet i Hobro. Kom og vær med - vi løber mandag, onsdag og lørdag. Læs mere her, og se hvor vi mødes den første lørdag i næste måned. | ||
|
Formålet med Trim afdelingen.
At give alle muligheden for at samles om vores fælles interesse for løb. Endvidere at støtte hinanden i at nå vores mål gennem fælles træning og socialt samvær. Trim er for alle, der gerne vil løbe. Uanset hvor du er henne i livet, hjælper vi dig med træningsprogrammer og vejledning, der passer til dit nuværende niveau. Se vores træningstidspunkter her. | ||
|
Medlemskab.
Det koster 250,- kroner om året at være med i Trim afdelingen. Når du melder dig ind, får du en vindtæt løbevest i trafiksikker gul farve med refleksstriber. Trim sponseres af Danske Bank (i Arden), der har sit logo bag på løbevesten. Foran er logoerne for Jarl Arden og Intersport Hobro trykt på løbevesten.
| ||
|
Spørgsmål.
Såfremt du skulle have spørgsmål til Trim afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte: Hans Jørgen Jensen, tlf. 9856 1997, e-mail: jytte-joergen@email.dk Hvis vi ikke kan svare dig med det samme, kan vi vende tilbage med et svar til dig. | ||











